Sammenhækling af ben

Oprettet d. under Hækling

Sammenhækling af ben

 

Jeg har prøvet at lave en billedeguide, der viser hvordan man hækler 2 ben sammen. Det kan virke svært, hvis man ikke har prøvet det før. Jeg håber at dette kan hjælpe :)

Jeg har taget udgangspunkt i cirkusdirektøren fra min Cirkusbog, men princippet er det samme for alle bamser hvis ben skal hækles sammen.

 


 

1.

Hækl det første ben. Afslut med en km og klip garnet.

På det andet ben, skal du ikke klippe garnet, da du nu skal hækle benene sammen.

Slå 9 lm op (eller det antal luftmasker, som der står beskrevet i opskriften).

2.

Indsæt nu hæklenålen i en vilkårlig maske på det første ben, du hæklede.

Skal du indsætte hæklenålen i en bestemt maske, så vil det stå beskrevet i opskriften.

 

3.

Nu skal du hækle rundt om det ben, med 1 fm i hver. På cirkusdirektøren er det 18 fm i alt.


 

4.

Nu er du kommet til din luftmaskerække. 

Hækl 1 fm i hver af luftmaskerne. På cirkusdirektøren er det 9 fm.

5.

Hækl videre rundt om det andet ben, med 1 fm i hver.

På cirkusdirektøren er det 18 fm.

6.

Nu er du kommet til den anden side af luftmaskerækken. 

Hækl 1 fm i hver af luftmaskerne. På cirkusdirektøren er det 9 fm.


 

7.

Nu skulle dine ben gerne se sådan her ud, nu hvor du har hæklet dem sammen.

På cirkusdirektør vil du have i alt 54 masker. 

Hvor mange masker du skal ende med efter sammenhæklingen står beskrevet i opskriften.

 

 

 

 


 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar